Spring til indhold

Påskeudsalg slutter om

Indkøbskurv (0)

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Elevationssenge - når praktik og komfort går op

Elevationssenge - når praktik og komfort går op - Sengefabrikken

Elevationssenge - når praktik og komfort går op

Elevationslameller

Hvis du er på udkig efter en ny seng, og kommer i kontakt med vores kundeservice, vil et af de første spørgsmål fra dem til dig typisk være, hvilken sengetype du er på udkig efter. En sengeramme med madras, en kontinentalseng, en boxmadras eller måske en elevationsseng? Boxmadrasser er enkle og typisk mere prisvenlige, kontinentalsenge er komfortable og stilrene - faktisk er de præcis ligesom elevationssenge bare uden motor. Det helt særlige ved elevationssenge er nemlig motoren, der gør det muligt for dig at hæve og sænke både hovedgærde og fodende, som du ønsker. 

Opbygning af elevationssenge 

Elevationssenge er typisk opbygget i tre madraslag; en elevationsbund, en springmadras og en topmadras. Elevationsbunden med motor og fleksible lameller i en massiv, FSC certificeret fyrretræsramme, springmadrassen med zoneinddelte pocket eller multipocket fjedre, polstring og 5 komfortzoner og så topmadrassen øverst til at fuldende komforten. Tre madraslag, der tilsammen udgør en optimal sengeløsning, hvor praktiske funktioner, sund støtte, lang holdbarhed og ikke mindst skøn komfort går op i en højere enhed. 

Det nederste lag er elevationsbunden - det der sørger for stabilitet og praktiske funktioner. Elevationsbunden er opbygget af en massiv fyrretræsramme fra en FSC certificeret skov i Sverige. Du kan læse alt om FSC certificeringer og om fundamentet i vores senge lige her

Inde i fyrretræsrammen finder du fleksible elevationslameller - hvor mange afhænger af serien og sengens mål - eller en fleksibel pladebund ved vores boxelevationssenge. Trærammen i elevationsbunden er omgivet af et slidstærkt og Oeko-Tex certificeret møbeltekstil. Du kan læse alt om de tekstiler, vi bruger i vores senge, og om hvorfor Oeko-Tex certificeringen er vigtig lige her

Elevationsseng

Det er også i elevationsbunden, at vi har placeret elevationsmotoren, som gør det muligt at hæve og sænke bunden ved hovedgærdet og i fodenden, så spring- og topmadrassen ovenpå følger med. I udviklingen af vores elevationssenge har vi haft et gennemgående fokus på at skabe den mest behagelige elevationsoplevelse som foregår så støjsvagt som overhovedet muligt. Med kraftfulde motorer og de rette, komfortable komponenter får du nemlig en skøn elevering, som altid foregår i et behageligt tempo. 

Ovenpå elevationsbunden er springmadrassen. Et fleksibelt madraslag der følger sengebundens bevægelser og lameller, når du hæver eller sænker hovedgærdet og fodenden. Madrassen er opbygget med 220 individuelle pocket fjedre pr. m2 eller 504 multipocket fjedre pr. m2 - alt efter hvilken fasthed du vælger. Du kan læse alt om fjedretyper, polstring og komfortzoner i dette indlæg

Øverst på sengen er en topmadras - og du kan selvfølgelig som altid vælge mellem memory skum og latex. Når sengens bredde er over 160 cm., bliver det til en dobbeltseng med to motorer, to springmadrasser, to bunde og to fjernbetjeninger - hvilket naturligvis også har en betydning for topmadrassen. Her giver vi dig nemlig altid muligheden for at vælge mellem to enkelte topmadrasser på fx. 80x200 cm. i en 160x200 cm. seng eller én stor topmadras med split. Vælger du en topmadras med split til din nye elevationsseng, får du en stor overflade, som er samlet på midten, men splittet i både hoved- og fodende. På den måde kan to personer nemlig bruge elevationsfunktionen individuelt - så den ene kan hæve overkroppen helt uden problemer. 

Du kan altid vælge mellem åndbar latex og trykaflastende memory skum - uanset om du ønsker en topmadras med split eller ikke. Vi har tidligere skrevet et indlæg om det øverste komfortlag i vores senge - det kan du læse lige her

Bliv klogere på vores sortiment af elevationssenge 

I vores sortiment af senge med elevation vil du støde på både boxelevationssenge og almindelige elevationssenge. To typer af elevationssenge der minder om hinanden - både når det kommer til komfort men også langt hen ad vejen, når det kommer til opbygningen. Forskellen ligger nemlig i selve elevationsbunden - med elevationsmotoren og med den massive, FSC certificerede træramme. I boxelevationen er de fleksible elevationslameller fra den traditionelle elevationsseng nemlig udskiftet med en fleksibel pladebund, hvor elevationsmadrassen er integreret i sengebunden. En lille opgradering, der sørger for en mere smidig elevationsoplevelse, og som holder madrasserne fuldstændig stabile, når du hæver og sænker dem.

Elevationsbund

Når du kigger efter elevationssenge hos Sengefabrikken, vil du også støde på forskellige typer af motorer. Vores serier Lyngdal, Trondheim, Nordkap og Trysil er udstyret med en tysk OKIN motor, mens Tromsø og Stockholm er udstyret med en dansk LINAK motor. Alle vores samarbejdspartnere er nøje udvalgt - og derfor kan du altid være helt sikker på, at alle komponenterne i vores senge lever op til vores benhårde og meget strenge kvalitetskrav. Men med det sagt - så har vi naturligvis opgraderinger i vores sortiment for dig, der vil have lidt ekstra luksus, og dig der har brug for mere komfort eller flere funktioner. 

OKIN motoren kan det, den skal. Med en trådløs fjernbetjening kan du hæve og sænke hovedgærde og fodende. Motoren er kraftfuld og pålidelig - så den altid har din ryg. Du får 2 års fuld garanti på både motor og trådløs fjernbetjening. LINAK motoren er et nøk op, når det kommer til funktioner. Her får du en førsteklasses motor, som er blandt de mest kraftfulde på markedet. LINAK motoren er udstyret med LED lys under bunden, som du kan styre med fjernbetjeningen. Et let, dæmpet lys som er perfekt til toiletbesøg eller andre ærinder i løbet af natten. Du kan også koble motoren til din Smartphone via Bluetooth og bruge din mobiltelefon til at betjene motorens funktioner. Vi tilbyder altid hele 5 års fuld garanti på LINAK motor og tilhørende trådløse fjernbetjening. 

Har du brug for hjælp, eller klarer du det på egen hånd?

Vi er her for dig, hvis du får brug for os. Vores kundeservice er online og klar til at hjælpe hver dag fra kl. 8 om morgenen til kl. 22 om aftenen. Du kan ringe til os, sende os en mail eller chatte direkte med en ekspert gennem vores live-chat og få svar lige med det samme. 

Vil du hellere starte med at udforske vores udvalg af elevationssenge på egen hånd? Så kan du gå på opdagelse i vores store elevationssenge guide, hvor vi giver dig overblikket over vores sortiment og indblik i alle de forskellige komponenter, der udgør en elevationsseng. På den måde er vi nemlig helt sikre på, at du på den ene eller den anden måde kan finde lige præcis den elevationsseng, der passer til dig og til dine behov. 

Læs mere

Det øverste madraslag der fuldender din søvn - Sengefabrikken

Det øverste madraslag der fuldender din søvn

Hvis du har kigget bare lidt efter en ny seng, har du formentlig også læst dig frem til, at spring- eller boxmadrassen med fjedre, komfortzoner og polstring er det primære komfortlag. Det lag, der...

Læs mere
Vælg den rigtige dyne for dig - Sengefabrikken

Vælg den rigtige dyne for dig

Den rette seng er afgørende for at give dig selv de bedste forudsætninger for en god nattesøvn, hver nat. Men den kan ikke klare opgaven alene. Du kan sagtens sove i den helt rette seng og stadig ...

Læs mere