Spring til indhold

Indkøbskurv (0)

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Sunde tekstiler, sundere nattesøvn

Sunde tekstiler, sundere nattesøvn - Sengefabrikken

Sunde tekstiler, sundere nattesøvn

tekstil

I vores boxmadrasser, kontinentalsenge og elevationssenge er tekstilerne en stor del af både design, komfort og funktionalitet. Det er tekstil, der beklæder bundene i vores kontinental- og elevationssenge, tekstil der omgiver madraskernerne i vores springmadrasser og boxmadrasser, og det der fuldender komforten på de topmadrasser, der er til for at fuldende din søvn. Gode senge består af mange gode, sunde komponenter - små justeringer betyder alverden for både din og vores søvn - og derfor går vi aldrig på kompromis. Ikke med materialer, ikke med kombinationer, og bestemt heller ikke med produktionsprocesser, tests og kvalitetstjek. Kun sådan kan vi holde vores løfte om altid at levere gode, danske senge som du kan sove godt i både nu og mange år ud i fremtiden. 

Komfortable og stilrene

I vores udvalg af danskproducerede kvalitetssenge vil du støde på forskellige serier og forskellige farver. Alle vores senge er udstyret med den samme type tekstil i fire forskellige farver; beige, lysegrå, antracitgrå og sort. På den måde kan du altid få en seng, der ikke kun er tilpasset dine behov og præferencer, når det kommer til komfort, men også en seng der stilmæssigt passer ind i din smag. Vi ved, at en seng ikke kun skal være god at sove i - den skal også harmonere med din indretning som et centralt møbel i dit hjem. 

De farvede tekstiler omgiver den massive træramme i sengebundene og benyttes også i sengenes cover omkring spring- og boxkernerne. Altid i samme slidstærke møbeltekstil, som udover at være flot og stilrent, også er nemt at vedligeholde. Tekstilen kan støvsuges, dampes eller tørres af med en fugtig klud, hvis der skulle komme pletter på det. 

Vil du vide mere om trærammerne i FSC certificeret og massivt fyrretræ, som vi bruger i vores sengebunde? Vi er gået i dybden med sengenes brøl-stærke fundament i dette indlæg

tekstil

Sunde tekstiler for dig og din søvn

Men vores tekstiler er ikke bare flotte og valgt til, fordi sengens design skal passe ind hjemme hos dig. Og de er ikke bare behagelige og til for at sætte en komfortabel prik over i’et på din nye seng. De er også sunde og helt fri for skadelige stoffer. Det ved vi, fordi alle tekstilerne i vores senge er Oeko-Tex certificerede. 

Standard 100 by OEKO-TEX er blandt de mest kendte tekstil-certificeringer i verden. Når vi siger, at vores tekstiler er Oeko-Tex certificerede, er det ikke bare tilfældige ord, vi slynger ud. Det er et vigtigt produktmærke, der er både din og vores garanti for, at sengenes tekstiler er testet for skadelige stoffer. Når et tekstilprodukt har Oeko-Tex 100 certificeringen, overholder det kriterier, der er langt mere omfattende end lovgivningen i både Danmark og EU - og du kan derfor være fuldstændig sikker på, at materialet er sundt for dig. Det er altid vigtigt - og især når det handler om din seng, som du jo bruger en tredjedel af hele dit liv i. 

I jagten på Oeko-Tex certifikatet bliver materialer testet af uafhængige Oeko-Tex institutter, som tager udgangspunkt i det omfattende Oeko-Tex kriterie-katalog, som hvert år udvides og opdateres på baggrund af ny videnskabelig ekspertise og eventuelle nye lovbestemte krav - altså kriterier der altid er up to date. 

Sundhedsskadelige kemikalier er ikke til hverken at se eller føle - alligevel kan de være der - og være skadelige for mennesker, hvis de bliver overført til kroppen. Når et tekstilprodukt ikke har Oeko-Tex 100 certificeringen, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det er skadeligt for dit helbred - men det er nu en dejlig sikkerhed at have. Sådan at være helt sikker på, at de tekstiler man sover i er sunde. Det får i hvert fald os til at sove lidt bedre og lidt dybere hver eneste nat. 

Du kan læse meget mere om Oeko-Tex 100 standarder, kriterier og certificering lige her

Læs mere

Sengens fundament: Brøl-stærkt, massivt og ansvarligt - Sengefabrikken

Sengens fundament: Brøl-stærkt, massivt og ansvarligt

En seng er sammensat af mange materialer, en del komponenter og endnu flere tanker. Når vi udvikler vores senge og udvælger de materialer, der skal fuldende vores idé, så er der nemlig rigtig mang...

Læs mere
Fjedrene; måske den vigtigste komponent for din søvn - Sengefabrikken

Fjedrene; måske den vigtigste komponent for din søvn

Hos Sengefabrikken er vi så heldige, at en stor del af vores kunder kommer forbi vores kundeservice, inden de bestiller deres nye madras eller seng. For at få den helt rette vejledning, så både de...

Læs mere